Hypnose til børn og unge
Når noget er svært at sætte ord på
Børn og unge kan opleve mange af de samme udfordringer som voksne, men har ofte sværere ved at sætte ord på det, de føler. Nogle bliver ramt af angst, bekymringer eller lavt selvværd. Andre kæmper med præstationspres, skolevægring, søvnproblemer, tristhed eller sociale udfordringer.
Som forælder oplever du måske, at dit barn:
bekymrer sig meget
har svært ved at falde til ro
mangler troen på sig selv
er bange for at fejle
ikke trives i skolen
har svært ved at sove
trækker sig fra sociale fællesskaber
bliver meget påvirket af konflikter eller forandringer
har tvangstanker eller gentagne ritualer (fx hyppig håndvask, kontrol eller optælling)
virker trist, energiløs eller har mistet interessen for ting, der før betød noget
Måske kan du selv genkende tanker som:
"Mit barn har lavt selvværd"
"Mit barn har angst"
"Mit barn er meget bekymret"
"Mit barn vil ikke i skole"
"Mit barn har svært ved at sove"
"Mit barn virker fanget i bestemte tanker eller handlinger"
"Mit barn er ikke glad mere"
Vil du høre mere om, hvordan hypnoseterapi kan hjælpe dit barn? Så book en uforpligtende forsamtale, eller skriv til mig med eventuelle spørgsmål.
Kan dit barn ikke sætte ord på det, der fylder?
Mange børn mærker, at noget er svært, uden at kunne forklare hvorfor. De viser det i stedet for, måske gennem uro, vrede, tilbagetrækning, eller kroppen, der reagerer, hvor ordene ikke når frem.
Hvordan kan hypnose hjælpe børn og unge?
Hypnose til børn foregår på en tryg og nænsom måde, hvor barnets alder, modenhed og behov altid er i centrum.
Børn har ofte en naturlig evne til fantasi og forestillingsevne, hvilket gør dem særligt modtagelige for de positive redskaber, vi bruger i hypnoterapi. Gennem samtale og hypnose arbejder vi med at styrke de ressourcer, der allerede findes hos dit barn, samtidig med at vi reducerer de mønstre, der skaber uro, frygt eller usikkerhed.
Hypnoterapi kan blandt andet være en hjælp ved:
angst og bekymringer
lavt selvværd og præstationsangst
skolevægring og skolefravær
søvnproblemer
sociale udfordringer
tristhed og nedtrykthed
OCD og tvangstanker
Ved tegn på svær depression hos dit barn, eller hvis du er bekymret for dit barns sikkerhed, er det altid vigtigt også at søge hjælp hos jeres læge.
Et forløb tilpasset det enkelte barn
Ingen børn er ens. Derfor tager behandlingen altid udgangspunkt i dit barn eller din unge.
Nogle børn har brug for hjælp til angst eller bekymringer. Andre ønsker støtte til selvværd, sociale udfordringer, søvnproblemer eller præstationsangst. Sammen finder vi den tilgang, der passer bedst til jeres situation.
Som forælder bliver du naturligvis inddraget i forløbet, så både du og dit barn føler jer trygge gennem hele processen.
Tryghed og fortrolighed for dit barn
Dit barn får fuld fortrolighed i sessionerne. Det er afgørende for, at jeres barn kan tale frit om alt det, der fylder — uden at være bange for, at du eller den anden forælder bliver vrede eller kede af det. Tilliden mellem dit barn og mig er en forudsætning for, at arbejdet kan lykkes.
Som forælder bliver du naturligvis orienteret om forløbet generelt, men de konkrete detaljer fra samtalerne forbliver mellem dit barn og mig.
Mange børns udfordringer hænger også sammen med mønstre eller dynamikker i familien. Det er ikke fordi nogen har gjort noget forkert, men fordi børn er dybt påvirkede af det, der sker omkring dem uden altid at forstå sammenhængen. Derfor er det en fast del af mit arbejde, at forældrene også deltager i samtaler som en del af forløbet. Det er ikke en udvidelse, du kan vælge til, det er en forudsætning for, at jeg kan tage jeres barn i behandling, fordi det giver de bedste og mest varige resultater for jeres barn.