Hvad er hypnose?
Ofte stillede spørgsmål om hypnoseterapi
Her får du svar på nogle typiske spørgsmål om hypnoseterapi
I denne video svarer jeg på nogle af de mest stillede spørgsmål, som f.eks. hvordan det føles at være i hypnose og at alle kan hypnotiseres, hvis de selv vil.
Du kan læse flere spørgsmål og svar under videoen.
Læs flere svar på FAQ om hypnose
-
Hypnose er en dybt fokuseret tilstand, hvor du er mere modtagelig overfor aflæring af uhensigtsmæssige tankemønstre og indlæring af nye positive tanker og vaner.
-
Vi starter hver session med en samtale. Du fortæller, hvordan du har haft det siden sidst og vi afstemmer, hvad vi vil arbejde med i dag.
På den måde er vi “på samme side”, når vi starter hypnosen.
Under hypnosen sidder du i en god stol og lytter afslappet, mens du gør dit bedste for at forestille dig de ting, jeg siger til dig. -
Ja. Hvis du selv vil.
Hypnose handler om at lege med. Det vil sige, at du beslutter dig for, at du vil hypnotiseres og at du vil følge de forslag, jeg giver dig. -
Hypnoseterapi kan hjælpe dig med at ændre reaktionsmønstre, som er grundlagt tidligt i dit liv, og som nu viser sig som angst, depression, dårligt selvværd, uhensigtsmæssige vaner (rygning, neglebidning, spiseforstyrrelser etc.)
Jeg kan også hjælpe dig med allergi og fobier. -
Hypnose og hypnoseterapi er meget seriøst.
Hypnose bliver brugt af en række tandlæger både mod tandlægeskræk og som smertelindring.
Der er begyndende anvendelse af hypnose i psykiatrien.
Nogle steder anvendes der hypnose som hjælp og støtte i kræftbehandlingen. -
Du er i en dyb fokuseret tilstand.
Du har stadig din egen fri vilje, også i dyb hypnose.
Hvad er hypnoseterapi?
Hypnoseterapi er en anerkendt behandlingsform, som gennem mange år er blevet anvendt inden for blandt andet sundhedssektoren. Hypnose bruges blandt andet til behandling af tandlægeskræk, smertehåndtering samt en række følelsesmæssige og mentale udfordringer som angst, stress, lavt selvværd, vaner og afhængighed.
Hypnoseterapi kombinerer elementer fra samtaleterapi og dyb afslapning. Under hypnosen er du vågen, bevidst og i stand til at høre og huske det, der foregår. Mange beskriver tilstanden som en behagelig følelse af ro og fordybelse.
Den hypnotiske tilstand gør det muligt at arbejde med tanker, følelser og vaner på et dybere niveau end gennem samtale alene. Derfor er hypnoseterapi en effektiv metode til at skabe varige forandringer i de mønstre, som holder dig fast i problemer som eksempelvis angst, stress eller negative overbevisninger om dig selv.
Du beholder altid kontrollen
En af de mest almindelige bekymringer er frygten for at miste kontrollen. Mange spørger: "Kan jeg blive tvunget til noget?" eller "Hvad hvis jeg ikke kan komme ud af hypnosen igen?"
Under hypnose bevarer du kontrollen hele tiden. Du kan høre, hvad der bliver sagt, og du kan til enhver tid vælge at åbne øjnene eller afbryde processen. Hypnose er ikke søvn eller bevidstløshed, men en naturlig tilstand af fokuseret opmærksomhed og afslapning.
En tryg og professionel ramme
Jeg er uddannet Eksam. Avanceret Master Hypnoterapeut fra Hypnosehuset Danmark, hvor jeg har modtaget omfattende undervisning i både hypnose og terapeutiske metoder.
Min tilgang bygger på en kombination af hypnoseterapi, samtaleteknikker og veldokumenterede terapeutiske principper. Behandlingen tilpasses altid dig, dine udfordringer og dine mål, så du kan føle dig tryg gennem hele forløbet.
Målet er at skabe et professionelt og tillidsfuldt rum, hvor du kan arbejde med de forandringer, du ønsker – i dit eget tempo og med respekt for dine behov.
Hypnose forklaret yderligere
Hypnose er en dybt fokuseret tilstand, hvor du er mere modtagelig overfor aflæring af uhensigtsmæssige tankemønstre og indlæring af ny positive tanker og vaner. Når du er i hypnose går vi udenom den der lille tvivl/ kritiske stemme, der siger det er for svært. Hypnose gør os mere modtagelige for ideen om forandring og troen på at det vil lykkes.
Når du kommer hos mig, beder jeg dig om at indtage “Det hypnotiske mind set” før vi går i gang. Det vil sige, at jeg beder dig om at vælge, at du har tillid til processen og vil tro på, at der sker det, jeg siger, der sker. Det er vigtigt at du vælger at samarbejde med mig og gøre dit bedste for at forestille dig, mærke eller føle de ting, jeg beder dig om.
Nogle klienter husker alt, bagefter og andre kan kun huske lidt eller slet ingenting. Nogle husker billeder, der er dukket op undervejs. Det kan være forskelligt fra gang til gang og fra person til person. Hypnosen virker uanset.
Den dybe fokuserede tilstand kender du allerede. Det er den tilstand, du oplever, når du glemmer tiden, fordi du laver noget, du er dybt optaget af.
Hvordan hjælper jeg dig?
Du kan sagtens starte med en enkelt session for lige at se det an. Jeg anbefaler dog, at du kommer 5 gange med 7-14 dages mellemrum. Det giver den dybeste forandring, fordi vi kommer hele vejen rundt om dit problem og arbejder med både symptomer (angst, dårlig vane etc.) og den bagvedliggende årsag.
Undervejs i forløbet, får du indsigt i, hvad der oprindeligt skabte den tilstand, adfærd eller fobi, du gerne vil af med. Du opdager nye ressourcer og løsninger, og du lærer nye og bedre måder at være i dit liv og verden på.
Vil du vide mere?
Herunder har jeg samlet et par podcasts og videoer, hvor du kan dykke endnu dybere ned i, hvad hypnose er, og hvordan det kan bruges i praksis.
Svend Brinkmann om hypnose
I dette afsnit af podcasten "Brinkmanns Briks” med psykolog Svend Brinkmann, tages der et nøgternt og seriøst blik på hypnoseterapiens potentiale og begrænsninger.
Sammen med Bobby (Robert) Zachariae som er cand.psych., dr.med og professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, dykker han grundigt ned i mulighederne og udfordringerne ved hypnose som behandlingsmetode.
Ubegribeligt med Huxi Bach
I dette afsnit af podcasten "Ubegribeligt" tager Huxi Bach en dybdegående samtale med Cand. Psych Bobby Zachariae om hypnosens historie. Fra dens oprindelse til dens stigende anerkendelse inden for moderne medicin, diskuterer de hypnosens mange facetter og anvendelser i dag.
Afsnittet er tilgængeligt på Spotify via linket her, men kan også høres gratis på DR LYD ved at klikke her.
Huberman og Dr. David Spiegel taler om hypnose
I dette afsnit af podcasten "Huberman Lab Essentials” kan du høre professor Huberman tale med David Spiegel om, hvad hypnose er og hvordan det virker på nogle psykiske og fysiske sygdomme.
Ph.D Andrew Huberman er neuroforsker og professor i neurobiologi på Stanford School of Medicine.
Hans podcast diskuterer neurovidenskab og videnskabeligt baserede værktøjer, inklisive hvordan vores hjerne og dens forbindelse til vores organer kontrollerer vores opfattelser, vores adfærd og vores helbred. Han diskuterer også eksisterende og nye mulige værktøjer til at måle og ændre måden vores nervesystem arbejder på.
Dr. Spiegel, Stanford University School of Medicine, har mere end 40 års klinisk og forskningsmæssig erfaring med studier af psyko-onkologi, stress og sundhed, smertekontrol, psykoneuroendokrinologi, søvn, hypnose og gennemførelse af randomiserede kliniske forsøg med psykoterapi for kræftpatienter.