Behandlinger

Lær mere om hvad hypnoseterapi kan hjælpe med

Hypnose kan bl.a. hjælpe med disse udfordringer

Her er nogle eksempler på de udfordringer, jeg kan hjælpe med.

Hvis din specifikke udfordring ikke er nævnt, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om det du ønsker hjælp med. Du kan også booke en gratis forsamtale gennem bookingportalen.

Hvordan ser et typisk forløb med 5 sessioner ud?

  • Illustration af første af de fem skridt i rejsen med Hypnoseterapi. Udført af Hypnoseterapi v/ Irene Krainer i Odense

    1. session

    Vi starter med at tale om de forandringer, du ønsker i dit liv. Vi afklarer dit mål med forløbet og du kan få svar på dine spørgsmål om hypnose.

    I 1. session laver jeg en let hypnose med dig og giver dig enkle redskaber til at starte din forandringsproces. Disse redskaber kan fungere som et skjold mod ubehag, hjælpe dig med at finde ro eller håndtere en vane, du gerne vil af med.

    Målet med første session er, at du føler dig tryg ved at samarbejde med mig om at skabe forandring i dit liv.

  • Illustration af andet af de fem skridt i rejsen med hypnose. Udført af Hypnoseterapi v/ Irene Krainer på Fyn.

    2. session

    Vi går sammen tilbage i tiden på jagt efter årsager til negative tankemønstre, uhensigtsmæssig adfærd og forkerte overbevisninger. Du begynder at aflære det, der ikke længere tjener dig. I stedet gør du plads til, at nye mønstre, som hjælper dig med at leve det liv, du gerne vil, kan lagres i din underbevidsthed og blive automatiserede.

    I session 2 oplever mange klienter at få dyb indsigt i, hvad der i virkeligheden er på spil i deres underbevidsthed.

  • Illustration af tredje af de fem skridt i kampen mod stress, angst, depression, lavt selvværd, vægt, rygning og deslige, som afhjælpes med hypnose.

    3. session

    I session 3 fokuserer vi på at bearbejde de årsager, du opdagede i 2. session.
    Vi arbejder på at give slip på fortiden og de mønstre, tanker og følelser, der før har hjulpet dig til at overleve, men nu står i vejen for det liv, du ønsker dig.

    Det er her vi lægger grundstenen til at skabe forandring i dit sind.
    Gennem indsigt og tilgivelse giver du slip på fortiden, så du kan leve et roligere, tryggere og mere tilfredsstillende liv.

  • Illustration af fjerde af de fem skridt hos hypnoseterapeut i Danmark.

    4. session

    I 4. session arbejder vi videre med at skabe nye mønstre, tanker og følelser for at skabe en varig forandring, der holder - også selvom du møder nye situationer i dit liv, der presser dig.

    Vi fylder desuden din underbevidsthed med flere effektive redskaber, der hjælper dig med at håndtere vanskelige situationer. Disse redskaber vil støtte dig i at give slip på fastlåste følelser og holde fast i nye mønstre og tanker.

  • Illustration af femte skridt i hypnose i Odense.

    5. session

    I femte session arbejder vi på at fremtidssikre den udvikling der er sket i forløbet. Her kan vi blandt andet undersøge, om der er noget i dit system, som stadig helst vil holde fast i de gamle mønstre. Hvis der er det, forhandler vi med dit sind om bedre løsninger, så du kan fastholde den forandring, du har skabt i forløbet.

    Nu har du fået et overblik. Alle forløb er forskellige, fordi dit forløb er styret af dine problematikker og drømme for fremtiden.

Hvad vil du gerne have hjælp med?

Få hjælp med dine udfordringer.